Ubesvarede spørgsmål

Forleden tænkte jeg på Mollys mor og den dag, hun døde. Jeg var der ikke. Det eneste vidne var katten, deraf obduktionen. Da jeg sagde farvel til hende i kapellet, så jeg hendes pande og mærket i panden som Molly havde nævnt for mig. Det gjorde hende fremmed at se på. Dér kunne jeg slet ikke kysse hende, men på kinden. Hvilken kulde. Jeg lagde min hånd på hendes hånd. Hvilken kulde også den afgav samt den voksagtige hud mod min egen endnu levende. Hun var sandsynligvis faldet på vej hen til sin seng og havde slået panden mod sengekanten. Hun blev fundet der på gulvet ved siden af sengen. Katten mjavede i et væk, det var en meget selskabelig kat. Det forfærdelige er at forsøge at forestille sig minutterne, umiddelbart inden hun faldt. Følte hun et ubehag? Fornemmede hun, at nu skulle hun dø, at hjertet ikke kunne mere? Var det derfor, hun bevægede sig hen mod sengen? Gjorde det ondt? Og ikke mindst: Var hun bange?