*

A er udvandret til sin pind. Sådan siger jeg, da Molly ringer, og ved ikke hvilken pind, han sidder på. Pinden på kontoret eller Pinden i Reventlowsgade. A kommer dagligt begge steder, eller hvad ved jeg. Spørge ham gør jeg ikke, men jeg har en fin næse. Ikke meget går den forbi. De gik forbi Pinden. Byens bedste bar. Hvad gør man ikke for et bogstavrim. Skiltet står på fortovet to skridt fra indgangsdøren, eller det gjorde det i det mindste, sidst jeg var der. Dér kom vi engang begge to. Alle steder er fulde af minder, men det er ikke for deres skyld, A kommer der. Heller ikke for stedets tapetmalerier eller den svungne bar i poleret mahogni. A er vanemenneske og har én gang konstateret, at Pinden er et udmærket værtshus med øl i rene glas og tilfredsstillende betjening.

         Dengang gik vi fra værtshus til værtshus, fra Musikanten til Templet, og var København dog ikke smukkest om natten, vi var da i al fald. Jeg vil elske dig så længe, jeg kan hænges, sang vi. Det rim var ikke helt tilfredsstillende. Eller lige til den lyse morgen, sagde vi så. Og den lyse morgen var ubarmhjertig lys, og vi havde fløjspelse og bittesmå øjne og ikke noget med livet oven over de underjordiske gange at gøre. Tørhed i munden, og hvem vidste nu, om det var mandag eller endnu bare søndag. Fred og ingen fare, og vi gik på Freddys Bar, hvor der ingen Freddy var. Freddys Bar havde der stået med rødt neonlys over døren, nu var det kun Bar, der lyste, som om Freddys død havde noget med det at gøre, og måske var det på grund af sammenfaldet, at de aldrig fik det ordnet, mor og datter, der stod i baren dag ud og dag ind. Eller datteren havde det med at havne på den anden side af disken, efter fyraften, som hun sagde. Lonni drak kander, og så blev der også hældt en sjat op til ham ved siden af eller bare de nærmeste. Nu ikke fedtet. Der var fisk i det store akvarium i vinduet ud til Gasværksvej. Guppyer især, lige indtil den dag Smeden som man måske, måske ikke, kender, lige indtil den dag Smeden begyndte at snakke om sushi, og det var nyt, ordet skulle siges med det samme, alle skulle prøve. Det blev til Smilende Sushi, og så skulle alle prøve dét, for det lød også sjovt, hvor var det morsomt. Det var også Smeden, der sagde Adidas i stedet for aids, da det kom. Eller Lange var en helt anden, han var fandens til karl, og lige for tiden drejede dét sig om at spise det uspiselige. Han havde spist en af chilifrugterne fra de nye potteplanter, Lonni havde købt og sat på alle bordene, jo mindre de var, jo stærkere. De giftige, dem fra blomsterhandleren, de var vel kun til pynt. Smeden havde Lange kunnet lokke med, og Mureren. Murermesteren var nødt til at spytte ud igen, men Lange og Smeden tyggede og sank hver deres chili, og så drak de endnu mere, for hold kæft hvor de brændte i halsen de små sataner, men nu skal vi have sushi. Lange har drukket i flere dage uden at sove, og der skal ske noget, og det, der skal ske, må han selv finde på, og hvad er det lige, der kan ske på Freddys Bar. HER HAR VI IKKE PROBLEMER MED ALKOHOL. KUN UDEN! Og hvem har bestilt en vogn og i alt fire ure på væggene, fem med det oppe i baren, hvoraf kun to går rigtigt, og så den lugt lige når man træder ind, og alt det ragelse, folk har slæbt med, en heks på en kost, og som Lonni har hængt op. Der er snart ikke en bar plet tilbage på væggene. Ingen tager jo noget ned igen. En hel samling af gadeskilte, Grøndals Parkvej, og der har Murermesteren boet, men det var hendes lejlighed, så der bor han ikke længere. De evindelige problemer med penge, engang blev Mureren taget i at stjæle bind i Kvickly, der kom to betjente, en dame og en mand, og Mureren forklarede, at de ingen penge havde, så han syntes, at han var nødt til at gøre noget, og den mandlige betjent sagde, at så måtte han rive nogle lagner i stykker, men der satte den kvindelige betjent foden ned. Det var kun noget, man hørte om, sådan var der ingen, der gjorde. Langes pupiller er to knappenålshoveder, han tømmer sit glas i ét drag og siger til Mureren, om han nogensinde har smagt sushi. Det har Murermesteren selvfølgelig ikke, men om han ikke vil prøve det så, siger Lange og holder en guppy, eller er det en sværddrager, hen foran næsen på ham, friskfanget er den, det lover han, men det vil Mureren ikke, den kan Lange selv æde, og det kan han. Haps, og der er flere, hvor de kommer fra, og det skal Mureren ikke sige to gange, og til sidst er det kun sugemallen, der er tilbage i akvariet, og den får lov at være i fred, men nu skal Smeden også ud og brække sig.

Lonni blev aldrig rigtig sur på Lange. Det kunne hun vist ikke. Dengang med sushien satte hun bare et kæmpe modelskib ned i akvariet i stedet for. SMIT NEDERLAND. Hvor så det ud. Men så var man også fri for at passe det.