*

Vi er inviteret til bryllup. Brudeparret er så unge. Molly mener, vi er som familie, fordi jeg har kendt hendes mor altid. Jeg siger, du er som en datter for mig. I lige måde, siger Molly. Hun er mig kær, Molly, den eneste ven, jeg har, selv om vi ikke ser hinanden så tit. Sidst hun var her, forærede hun mig en mobiltelefon. Den mest ubrugelige gave overhovedet. Molly, sagde jeg, det hedder en mobiltelefon, hvad skal jeg med den? Du kan sende sms’er til mig, sagde hun. Om hvad? Om at nu drikker jeg te, nu tror jeg, at A vil gøre det af med mig. Der er kamera i, sagde hun. Men hvad i alverden skal jeg fotografere. Jeg oplever jo ikke noget. Heller ikke i dag oplevede jeg noget. Sådan siger jeg hver aften. Du finder nok på noget, sagde Molly. Så gik hun.