*

Jeg var aldrig påbegyndt disse optegnelser, hvis ikke det havde været for tilværelsen med A. Min elendige epoke kalder jeg de seneste år, vi har levet sammen, vel vidende at det endnu ikke er slut. Jeg tilbringer mit liv med det, der ligner en venten, en dag vil det vise sig på hvad.

Den anden dag læste jeg om et nygift par. De hedder Bui Thi Thuy og Kim Tae-goo, og de mødte hinanden i Hanoi på en bar med et engelsk navn, Lucky Star Karaoke Bar. Rimer, gør det ved gud, men om det er et held, at de traf hinanden der, ved de vel knap nok selv på nuværende tidspunkt.

         Bui Thi Thuy er kvinde, vietnameser og 22 år. Kim Tae-goo er mand, sydkoreaner og 51 år. Han har planlagt en fem dages tur til Hanoi for at finde en brud. Han får hjælp af en ægteskabsmægler. Han har valgt Bui Thi Thuy mellem 23 vietnamesiske kvinder. De sad i en u-formet sofa på Lucky Star Karaoke Bar.


                                                                                      

Eller var det Bui Thi Thuy, der valgte Kim Tae-goo, da han præsenterede sig selv over for de 23 kvinder og fortalte, at han bor sammen med sin mor og datter, at han er bonde og dyrker ginseng og æbler, og at han vil sende $100 om måneden til sin kommende hustrus forældre hjemme i Vietnam.

”Is that o.k. with you?” siger han.

”I know how to farm,” siger Bui Thi Thuy.

Der stod, at det siden 1980’ernes udbredelse af skanningsteknologi er blevet lettere for gravide kvinder i Sydkorea at få oplyst, om de venter en datter eller en søn. Nu er der alt for mange ungkarle i Sydkorea. Kvinderne kan vælge og vrage, hvis de overhovedet gider gifte sig, nu de har fået uddannelser og jobs. De har vraget Kim Tae-goo. Sådan ser de vietnamesiske kvinder ikke på det.

         Ved vielsen i Hanoi er Bui Thi Thuys far, Bui Van Vui, bekymret. Han synes aldersforskellen mellem datteren og Kim Tae-goo er for stor. Svigerfar er et år ældre end sin svigersøn. ”Don’t worry, don’t worry about a thing,” siger brudgommen. Han foreslår ægteskabsmægleren, at de fortæller den ængstelige far om kompensationen. Det mener ægteskabsmægleren, de skal vente med.

         Vielsen fejres på en restaurant, og da Bui Van Vui ser en sidste gang efter sin datter, skriver journalisten, at han presser to fingre mod sine læber og sender hende et farvelkys.

         Hvad mon han tænker? At det nok skal gå? At han fortryder denne dag?

Kim Tae-goo har lovet Bui Van Vui, at han vil elske hans datter og passe på hende i al evighed.

Det er så let at love

                            og hvad så

                                              ja hvad så