*

Når A forlader tavsheden, skriver jeg. At skrive er også ikke at tale. Det er at tie. At brøle uden lyd. Køer og løver brøler. Krigsfanger, politiske fanger og kz-fanger gør os til mennesker igen ved at skrive om tiden i lejren eller i fængslet. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det. Hvad jeg præsterer må sammenlignes med tålmodighedsarbejde. Havde jeg dog bare et fromt hjerte, alle de uhyrligheder, jeg forestiller mig, samt mine drømme.