Kun A 

A og jeg mødte hinanden for en del år siden, så blev vi et par, og jeg flyttede ind hos ham. Han boede i sin mors gamle lejlighed, nu var den hans, men det var stadig hendes ting, der var i den. Jeg blev noget overrasket første gang jeg så lejligheden, fordi jeg ikke vidste, at han ligesom bare havde overtaget hendes hjem. Jeg troede, at det møblement, det kaffestel, de puder osv. var nogle A havde valgt, at det var ting, jeg kunne hæfte på hans personlighed. At de var en del af ham. Det var de jo på en måde også, hvis man mener at han og moren var forbundet med hinanden, men det var hendes smag, der prægede hjemmet, ikke hans. Riflede glas, den højrøde, svaneservicefadet, poleret rødt stentøj, sølvdessertbestik, gaffel efter gaffel, stuens private miniaturefamilie, en smed og en hest.

Nu ligger A alene.