Om A

Mit billede
københavn, Denmark
En roman

mandag, december 16, 2013




Gående 3


Da jeg mødte A, gik jeg med ham hjem. Bare sådan, og så blev jeg. En dag begyndte jeg også at arbejde. Jeg havde spurgt A, og han kendte en, og hende ville han forhøre sig hos, faderen advokat, moderen advokat, det var et forsøg værd. Så jeg arbejdede, og A arbejdede allerede, nu var jeg på vej hjem, nu kom A hjem, så spiste vi til aften og talte om, at det var længe siden, vi sidst havde set Molly, så blev vi hjemme den aften, så blev det den første, så sygemeldte jeg mig om mandagen, så var jeg rask, så kiggede Molly forbi, så havde jeg bagt æblekage, så spiste Molly to stykker med flødeskum til og spurgte, om jeg havde det godt, og jeg sagde, det har jeg bestemt, hvad med dig og hørte dårligt efter, hvad hun svarede. Jeg nød bare at se hende spise kagen og lytte til hendes planer. Alle de muligheder. Har nogen nogensinde været så ung.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar